TREKKING I INDISK HIMALAYA 2017 - 18.5 til 31.5
Turen er en kombination af trekking, naturoplevelser og møde med stammefolk fra Himalaya
Fysiske krav: rimelig god fysisk form

For information og tilmelding: Kontakt Villads Mortensen

 


 
18.5.17 PROGRAM

1. Dag
Afgang fra Københavns lufthavn

2. Dag
Ankomst i Delhi.


3. Dag
Fra New Delhi til Bhunter


4. Dag
Fra Bhunter til Base Camp


5. Dag
Første trekkingtur - Kungti Thaach

6. Dag
Trekking til Mang Taach

7. Dag
Trekking til Sar Passet

8. Dag
Tilbage til Base camp

9. Dag
Afslapning i Base camp

10. Dag
2. trek til Khir Ganga

11. Dag
Tilbage til Base camp - Fest med stammefolket

12. Dag
Afgang tilage til Delhi

13. Dag
Udflugt til Taj Mahal i Agra

14. Dag
Hjemrejse

 
 
1. Dag
 
18.5.17 Afgang fra Københavns lufthavn  
2. Dag 19.5 Ankomst i Delhi. Delhi er i dag Indiens stolte, ambitiøse hovedstad med over 15 millioner indbyggere. Denne landets tredjestørste og hurtigst voksende storby er også grøn med mange dejlige parker og pladser. Byen har indbyggere fra alle egne af Indien og i gadebilledet kan du se sikher med turban, farverige kvinder fra Rajasthan og Gujarat, muslimske købmænd ved Chandi Chowk, Ladakhier og Tibetanere på Janpath og Kashmirier ved Connaught.

Fra lufthavnen kører vi ind til indkvartering på et hotel i et af de mest 'indiske' områder i Delhi: det farverige Paharganj.

Parharganj, også kaldet Main Bazar er en tidsmakine. Det er stedet hvor alle tider og alle kulturer mødes: Handlende indere, rygsækfolk fra hele verden, strandede hippier, stammefolk fra Nagaland og fattige kasteløse fra landet bevæger sig ind og ud mellem hinanden på hovedgaden, der her forbinder New Delhis hovedbanegård i den ene ende med den nye metrostation Ramakrishna Ashram Marg i den anden. For den, der har lyst til drømmende at lade sig fortabe, er der her mulighed for at bevæge sig ind i de smalle labyrintiske sidegader, der alle kalder verden dybere og dybere ind middelalderen.
Butikker åbner og lukker sig som små skuffer fulde af ukendte dufte og farver ud mod den smalle snoede gade, hvor man stille finder en vej ind under det myldrende hav af varme tanker, kvinder med slør, syngende bærere, evige klokkeringende cykelrickshaws, dyttende trebenene taxaer og rolige køer, der står som store ubevægelige sten i den pulserende flod af liv. Tiggere kigger nysgerrigt og holder distræt deres hænder ud.
 
Et lille gadetempel sømmet fast på et kæmpetræ - elefantguden Ganesh i okkerfarvet sten omkranset af hvide jasminduftende blomsterguirlander. Gøende hunde løber ind og ud mellem ben og jager en rotte ind i en dynge affald, hvor en sort gris gnasker på en mangoskræl viklet ind i papir. En lille hundehvalp kommer med et nys til syne i af-faldsbunken - og med et bjæf sætter den i et hop efter nogle krager, der dovent springer til side med et enkelt vingebask. Skolepiger med kulsort hår i lange fletninger - med nystrøgede blåhvide uniformer går de syngende hånd i hånd i en lang kæde.
 
En rød klat betelspyt strejfer sandalen - røde krydrede pletter regner ned på alt under ankelhøjde.
Videre, dybere og dybere ind de små bazargader. De handlende sidder dovent med korslagte ben i deres små lokaler med snurrende casablankamøller, drikker chai (the), hoster og spytter ud på gaden. En gade med potter og pander. En med sarier. En med muslimske slagtere. De står i deres butikker som scener ud mod gaden og farvet af jord og blod slagter de høns og får med store tunge knive på firkantede træblokke. Urgammel stank. En af slagterne griber sin makker i håret og truer med at skære halsen over på ham med en kæmpe kniv og et stort grin. Alt til ære for den fremmede. Bag dem hønsetrådsbure med alle former for fjerkræ. Hunde lusker rundt mellem benene på os, en kommer løbende med et grinende fårehoved i munden.

En lille tøjbutik vinker dig ind til en kop chai. Whats country do you come from? Do You like India? Inderne er interesserede og fraværende på samme tid, for verden er i følge hinduernes filosofi en illusion.

Madeventyr
Alt efter hvilke fly vi tager på turen, vil der være mulighed for at tage hen til nogle fantastiske off the grid spisesteder her i Delhi. På denne tur bør vi, hvis tiden tillader det, prøve ægte sydindisk mad. Sydindisk mad er 100% vegetarisk og byder på en rig variation af totalt fremmede og spændende smagsindtryk. Kødspisernes paradis er heroverfor den berømte Karims restaurant nær Delhis største moske Jama Mashid, hvor efterkommere af stormugulernes madkunstnere laver forskellige former for kebab som i følge Time Magazine er verdens bedste.


Dagens tur i Billeder
 


Et kig ned gennem hovedgaden Main bazar. Indien er på vej til at overhale kina som verdens mest folkerige land. Stemningen her på main bazar er imidlertid på sin helt egen måde afslappet. Man finder stille og roligt vej gennem folkemængden.







 


Farverige kvinder fra delstaten Rajastan på besøg i Indiens hovedstad.





 


 
Main Bazar er fulde af boder, der udbyder frisk frugt.  





 

 

3. Dag

20.5

Fra New Delhi til Bhunter
Denne morgen står vi tidligt op. Vi skal rejse med tog fra New Delhis morgentravle hovedbanegård til Chandigarh i delstaten Punjab.  Vi rejser med den berømte Shatabdi Express. Her er der reserverede sæder med masser af benplads. Tjenere i uniformer kommer rundt med kaffe, the og morgenmad. Toget er ikke luksuriøst sammenliget med danske tog, men turen byder til gengæld på masser af oplevelser, hvor vi bl.a. vil opleve hvordan den Indiske middelklasse rejser. Vinduerne er tonede så udsigten fra dem er ikke den bedste, men hvis man har lyst kan man stille sig i døråbningen på toget, åbne døren og se ud over gangessletten.
 Efter 4 timers kørsel stiger vi ud i byen Chandigarh i nabostatenstaten Punjab.

 
Anurag Sood
Her møder vi turens egentlige skaber, Inderen Anurag Sood. For Anurag handler denne tur om passion frem for penge. Anurag er journalist og politisk kommentator i Delstaten Punjab.
Derudover er han ejendomsmægler og den lykkelige ejer af flere frugtplantager i Kulludalen.
Det er hans ide at skabe en helt ny form for turisme – en slags kulturel udveksling. Han ønsker at dele sin glæde over sit smukke Himalaya med andre. En rejse til Shilla bliver således mere end en rejse til mange af de normale turistområder, der ødelægges i samme tempo som de bliver populære. Anurag har hele sit liv været optaget af kulturel udveksling mellem Indien og Vesten og hans egentlige drivkraft kommer ud af hans ønske om, at vesten og østen skal lære af hinanden. Selv om Anurag grundliggende er hindu, så sendte han sine nu voksne døtre i en kristen skole. I dag studerer begge hans døtre på universiteter i England. Denne åbenhedens og kulturudvekslingens ånd er grundtonen på vores trekkingtur op i bjergene.
 

Anurag Sood hilser på gæsterne
 
 

Hans favoritsted er en æbleplantage hans far grundagde tæt på himalayalandsbyen Shilla.

 I dette uspolerede paradis har den indiske journalist Anurag Sood bygget træhuse og hytter til besøgende. Her er der ingen turisme, betonhoteller eller reklamer for Coca Cola – kun ren uspoleret natur!

Nu begynder rejsen mod nord i minibusser og/eller jeeps. Vi ankommer sen eftermiddag i bunden af den frugtbare Kulludal i byen Bhuntar. Mætte af fremmede indtryk overnatter vi her på hotel inden rejsen går videre næste dag.
 


Dagens tur i Billeder


Livet på platformen. Over 10 millioner mennesker transporteres hver dag med toge i Indien. I forgrunden til venstre ser vi en Indisk familie, der venter på toget. De har sandsynligvis overnattet på peronen. Deres hvide og orange klædning viser at de er på en pilgrimsfærd til et for hinduer helligt sted.







Vores platform ligger i den fjerneste ende af stationen set fra Main bazar. Den berømte efter Indiske forhold hurtige Shatabdi Express holder og venter på at alle rejsende er kommet ind i toget. Mændene med de røde uniformer og messingskiltet på højre arm er autoriserede portere. De holder øje med at de passagerer, de har betjent har fundet deres reserverede pladser.










Et blik ind i togkupeen. Her har vi reserverede pladser med god benplads.









Autoriserede portere i afslappet hugsiddende stilling. Et liv i meditativ venten er ingen sag for mennesker her. Indere har som asiater i øvrigt en anden vævstype end os. Den gør dem i stand til at indtage møbelfri yogalignende positioner i længere tid.







 


En sadhu er en vandrende munk. Mange af disse hellige mænd har været familiefædre, der nu efter at deres børn er blevet godt gift følger den vise Manus tusindårige foreskrifter om, at man skal bruge den sidste del af sit liv til at søge sandheden. Mange af disse hellige familiefædre besøger dog ofte deres familer og taler dagligt med dem i mobiltelefon.










Typisk Indisk stationssnack: friturestegte langtidsholdbare 'pakhoras'.


Indisk tog joke
”Ved du at toget i går kom ind til tiden?”, spørger en ung Inder mig. ”Umuligt”, svarer jeg. ”Jo” siger han. Hør nu her: ”Passagererne blev så glade for det præcise tog, at de begyndte at danse og synge overalt på perronen. Og folk klatrede op til togføreren og hængte blomsterkranse om hans hovede. Han spurgte forbavset hvorfor de festede og gav ham blomster. ” Fordi du er ankommet præcist til tiden, på slaget 20! - for første gang nogen sinde!” Togførereren svarede: ”Men jeg skulle være ankommet kl. 20 i går!”






Inderne har af gode grunde ikke som os vesterlændinger en 'no go' i form af en 'my space' zone omkring sig. De er vant til at være mange samlet på et sted og tager en overfyldt togkupe med godt humør. Vi skal 'desværre' ikke rejse i denne type tog, selv om det for den eventyrlystne kan være en større oplevelse end at rejse med vores 'luksustog'.








En stationsforstander dirrigerer teleonisk hvilket tog, der skal køre ind på hvilket spor. Indiske mænd har intet problem med multitasking.






Mange forældre- og hjemløse børn som drengen på billedet tjener til dagen og vejen ved at feje affald sammen inde i togkuperene, men togene holder og venter. Læg mærke til den stolthed hvormed indisk fattigdom ofte skiller sig ud fra de fleste andre tredje verdens landes elendighed.




 




 
4. Dag 21.5 Fra Bhunter til Base Camp
Efter en tidlig morgenmad på hotellet tager vi videre i vores minibusser.
Nu begynder det ægte Himalaya. Tiden er kommet til endelig at møde de vilde bjerge. Vi krydser floden Beas og bevæger os nu ind i en sidedal til den store Kulludal. Den dal vi fra nu af følger hedder Pavartidalen. Det er en dal fuld af mytologiske historier fra Indernes måske helligste skrift: Bhagavad Ghita.
 
Vort første formiddagsstop bliver i byen Kasol i 1700 meters højde. Kasol er et sted hvor den smukkste vilde natur mødes med Klondykelignende bebyggelser. Her er masser af hippiecafeer, hvor stammefolk, unge Israelere, almindelige rygsækturister og indiske mere eller mindre hellige mænd forenes i hashtåger og pizza, tiramisu, og banan-honning-ingefær pandekage a la himalaya.
 

Hvis der er traffik-tid og lyst tager vi en lille tur til den nærliggende lille sideflod, en såkaldt nallah, og tager et lille forfriskende bad. Der er en del traffik på denne rute da næste sted er et pilgrimssted.

Fra Kasol kører vi 3 km videre og besøger det store Ram tempel i Manikaran. Legenden fortæller at Lord Shiva og gudinden Parvati under deres vandring i Himalaya kom til dette sted, og stedets skønhed fascinerede dem i en sådan grad, at de valgte at slå sig ned her i et stykke tid. 1100 år tilbragte guderne på dette sted, og navnet Mani (som betyder juvel) kommer af, at Parvati tabte sin ene ørering på her. For dem der godt kan lide at bade, men ikke kan lide koldt vand er der her en mulighed for at tage et bad i varmt vulkansk vand. Hele området syder af vulkansk aktivitet og de varme kilder pibler frem overalt i denne forunderlige tempelby, som især sikher valfarter til, da selveste grundlæggeren af deres religion, Guru Nanak, engang i 1500-tallet tallet levede og mediterede her.
 
Vi spiser frokost på en af de lokale restauranter i det pilgrimsfyldte Manikaran.
 
Efter en god indisk frokost fortsætter på vores rejse, der fører os længere og længere væk fra civilisationen.

 
Ved det næste stop
er det på tide at sige  farvel til bilerne. Stammefolk fra himalaulandsbyen Shilla kommer for at hilse på os og tage vores bagage til fods.
 

At vandre med stammefolk
Det helt unikke ved denne tur er, at fra og med dette sted er
vi sammen med stammefolkene fra området. De trekker sammen med os. De laver bærer vores baggage. De laver vores mad og sidst, men ikke mindst, så hygger de sig sammen med os. Mange af dem kan relativt godt engelsk, og de der ikke kan, har altid et smil med på vejen til os. At være og rejse sammen med disse fantastiske mennesker gennem flere dage er for mange denne turs egentlige højdepunkt. Jeg har aldrig fundet ud af hvad den dybere grund er, men rent faktisk er der flere af stammefolkene, der forstår dansk ironi, i modsætning til 'lavlands'Indere, der  i almindelighed forstår os på samme niveau som Amerikanere gør det.
 
I 2500 meters højde dybt inde i Parvatidalen findes den lille bjerglandsby Shilla. Vores første stop op ad bjerget på vej op mod vores 'basecamp' er i stammefolkenes egen landsby Shilla. Her bliver vi budt på en kort velkomst-chai (the) der også tjener som udhvilende pause før det sidste lille stykke på vej op af bjerget. Her oplever vi både de første små udfordringer ved at gå stejlt opad på bjergstier, men kan samtidig glæde os over at vi ikke behøver at bære vores oppakning selv.
 
På vej ud af landsbyen går vi forbi landsbyens hellige kæmpetræ, et cedertræ på ca 120 meters højde. En lille halv time senere står
vi i Inderen, Anurags vidunderlige æbleplantage. Her har Anurag gennem en peiode på snart 20 år opført vidunderlige træhuse i lokal stil med udsigtsverandaer. Her er der varmt vand og vesterlandske toiletter plus komfortable senge. Anurag kalder selv sit sted or the Base Camp.

Vi hviler ud her med the og kaffe mens vi nyder udsigten. Imens tænder stammefolkene op for bålet, så vi kan sidde og hygge sammen med dem, mens vi spiser vores aftensmad. Vi har guitarer her i det tilfælde, der er nogen, der har lyst til at underholde.

 
Dagens tur i Billeder
 


En Israelsk hippie tager en tur ned gennem hovedgaden i Kasol. De flste israelere i Indien kommer lige efter endt militærtjeneste. Stramere visaregler har først til at der ikke er så mange Israelere som før i tiden. Almindelige rygsækrejsende har imidlertid holdt stolene varme på de mange restauranter her.









En gæst tager et forfriskende bad i den lille Kasol nallah. Vandet kommer fra talrige smeltevandsbække fra isen højere oppe og er derfor koldt. Til gengæld kan man få et lille vandfald helt for sig selv.










En fra vores selskab tager en tur over Parvartifloden via den lokale bro. Selv om stålwirer holder broen, er det en god ide at være opmærksom, mens man krydser de vilde vande.









Kasol faciliterer frem for alt turister, men det er også et sted, hvor stammefolk kommer for at købe fornødenheder.
Mange af butikkerne ligner derfor det vi i gamle dage i Danmark kaldte en blandet landhandel.










I årtusinder har 'hellige' mænd trukket sig tilbage til Himalayabjergene for at meditere. De mange især unge israelske hippiers livsstil har dog været for stor en fristelse for nogle af sadhuerne. Hvad den hellige mand på billedet har tabt i meditation har han til gengæld vundet i pool.










Kasols hurtigt opførte betonkonstruktioner står i stærk kontrast til omgivelserne. Blot efter fem minutters gåtur kan man støde på udsigter som denne.








Manikaran
 

Opført så enhver dansk arkitekt ville slå korsets tegn, ligger et sihktempel, skrånende ud over floden. Derfor nøjes vi med at beundre templet udefra. Overalt i Manikaran er der masser af vulkanske kilder, som man kan bade i sammen med de mange pilgrimme.









På vej over floden til Manikaran. På grund af flodens styrke er her en lyd af brusen, der overdøver alt andet.









Foran et tempel til hinduguden Shiva finder man altid Shivas tro følgesven, tyren Nandi.









Varm damp stiger op overalt langs flodbredden.









Her det gamle
Ram Mandir tempel fra 1700-tallet












Og her det sædvanlige slange-turist billede.






Shilla


Hvor Kasol og Manikaran er opført i beton, så møder vi i landsbyen Shilla den gode gamle byggestil i form af huse opført i træ, sten og skifertag.








Stammefolkene er lever nøjsomt, men de er ikke fattige. Bemærk parabolantennen i forgrunden. I mange af husene bor kvæget  stadig i stueetagen. Det giver ekstra naturlig opvarmning der især er god om vinteren.












Overalt i landsbyen møder vi børn.












Det daglige bad. Bjergbørn hører ikke til den kategori af børn der græder fordi de fik en Ipad på 64 i stedet for 128 gb. Det er slående så mange smil der findes heroppe i den friske luft.











Tid til en is. Her er smil fra alle generationer.









Et lysende ansigt formet af bjerge og tid











her malkes den friske mælk, der senere indtages med nescaffe i vores Base Camp



 

 












Jeg bærer med smil min byrde. Læg mærke til det krumsegl kvinden holder i sin venstre hånd.
















Ikke blot i Himalaya, men overalt i Indien kan vi møde den entandede træplov, der hos os i vikingetiden blev kaldet for en 'ard'.










Et 'moderne' hus i Shilla. For ti år siden kom en drukkebolt til at sætte ild til sit hus. Fordi husene, som også tilfældet var det i vores middelalder, stod så tæt, så brændte over halvdelen af Shillas huse ned.










En pige med et modent og værdigt blik, der kun sjældent ville kunne findes i en jævnaldrene teenager fra Danmark.
Des højre man kommer op i bjergene, des mere magt har kvinderne. I den nærliggende stammeby Malana er der både demokrati og matriakat. Byen ledes derfor af en demokratisk valgt kvinde.










Ofte ser Himalayamænd ikke ud af meget, men tag ikke fejl af dem. Ham her reddede for nogle år siden en Amerikansk trekker op af en gletcherspalte.















Landsbyens hellige kæmpetræ er over 120 meter højt. Stammefolkene tror på en mellemting mellem traditionel Hinduisme og shamanistisk animisme, hvor sten, vandfald og særlige træer er besjælede.











Vi er ved at nærme os vores Base Camp.  Her sidder et par fra vores gruppe og nyder udsigten.











Her ses landsbyens hellige træ til venstre og udsigtsstenen til højre. Om lidt er vi ankommet til Base Campen









Base Camp


Velkommen til vores Base Camp! Nescaffe med frisktappet mælk fra Shilla. Vi har mange frivillige teenagere der af ren nysgerrighed over for de fremmede kommer for at hjælpe lidt med.








Dette nyopførte hus er sammen med andre dejlige huse opført rundt omkring i æbleplantagen. Husene i vores Base Camp er opført i den traditionelle Himalayastil.









Alt træet i dette hus er skåret til uden hjælp fra maskiner. Altanerne på husenes første sal er perfekte til at nyde de altid vekslende udsigter med en kop the eller kaffe.










Og her et mere panoramisk view fra altanen. Læg mærke til æbletræerne i forgrunden. Det var Anurags far, der plantede engelske æbletræer heroppe.














Sådan kan udsigten se også ud. Der behøver ikke nødvendigvis at være solskin for at bjergnaturen viser sin skønhed.
















Fra altanerne kan man i klart vejr med zoom fange de evige snetinder bag den første række af bjerge, der rejser sig foran os helt nede fra Parvatifloden.




















Gæster der venter på the.















Stammefolkene kommer med proviant og vores bagage. Alt foregår i et tempo, hvor sjælen også kan følge med.












Et lille generations- og kulturmøde














Mobiltelefon, papaya og mango til de, der har lyst. På grund af et nærliggende tunnelbyggeri er der rent faktisk ogå mulighed for at koble sig på internet heroppe.










Der findes flere elegante måder at håndtere den frugt Englænderne kaldte for 'the bathroom fruit'.











Trappen op til Base Camp. På plateauet, hvor stammekvinden står,  bliver der tændt bål hver aften.










På plateauet er der også bænke, hvorfra man bl.a. kan 'fange' bjerget vist på det følgende billede:













Dette foto viser en solnedgangsudsigt fra bænken indfanget med lidt zoom.







Det samme bjerg om eftermiddagen set fra et andet perspektiv













Samme vinkel en gang til










Og en gang til for at vise hvor forskelligt de samme bjerge kan tage sig ud alt efter tidspunkt på dagen og vind og vejr.




















De følgende billeder er taget med zoom fra altanerne fra vores træhuse.






















Læg mærke til at en af bjergtinderne nærmest har form  som et ørnehoved.
























Stammefolkene synes nok inderst inde, at vi er lidt til grin i vores accelerede måde at være på, men de bærer over med os. Og lidt efter lidt lærer vi at komme lidt ned i tempo, så der bliver tid til lidt dybere åndedræt. Man kunne kalde det I-landshjælp.







   



 

 
5. Dag 22.5 Første trekkingtur - Kungti Thaach

Næste morgen efter en god morgenmad begynder vi vores første trek, der indebærer to overnatninger i telt. Vort første mål, Kungti Thaach, ligger 'kun' tre til fire timers tur væk.
Vore venner fra Shilla bærer vores bagage og telte. Trekket går en del opad, og det sammenholdt med, at det er vores første gåtur i den tynde luft, gør vor destination til det ideelle overnatningssted. Det er vigtigt, at vi bruger tid på at akklimatisere os. På grund af højdestigningen vil vi opleve hvorledes både flora og fauna skifter. Vi kommer gennem skovområder præget af 100 meter høje cedertræer, men med en mangfoldighed af andre træsorter og vegetation. På denne tur er der tid til at stoppe op for at få vejret og at nyde de forskellige landsskaber. Vi spiser al-fresco frokost på vejen og slutter dagen med en herlig aftensmad ved solnedganstid. Hvis vi er heldige, vil vi på vejen besøge nomader i deres telte. Her vil vi smage deres hjemmelavede ost og få lidt indisk fladbrød, chapati bagt med smør over åben ild. På denne tur er vi dejligt fri for turister ud over os selv.
Her er kun naturen og de få menneker, der lever af og i den.


Kort over turen


Dagens tur i Billeder
 


På vej gennem en majsmark med Anurag i front. Læg mærke til de fine Kullu-hatte, som vi fik foræret ved en velkomstceremoni dagen i forvejen i Shilla.














Nu går det stejlt opad, men læg mærke til voes oppakningsfri tilstand. Læg også mærke til at vi alle har en håndskåret vandrestav. Man kan med fordel også bruge de mere professionelle vandrestave man kan få i Danmark. De fleste stier på vejen ligner den man ser her. Der er kun meget få passager, hvor det er nødvendigt at holde tungen lige i munden.

















Her går Vibeke og Bjarne med moderne vandstave. I bjergene er det bedst at skynde sig langsomt.














Efter den første stejle stigning kommer vi op på denne bjergkam. Her kan vi nyde udsigten med det smukke hus og fylde vores vandflasker med det reneste kildevand, før vi fortsætter et stykke ligeud på bjergkammen.

















Den første lysning efter ca. halvnden times trek. Ofte vil der være nomader med deres sommerkvæg her.






















Nomadekvæget som vi ser på billedet er her kun i et par sommermåneder.















En nomadekvinde ringer til de andre nomader og raporterer at alt er ok. Dette billede blev taget så tidligt som 2008.
Vi må erkende at vi ikke helt kan undgå moderne tider. Dog er denne tur i langt højere grad end andre turistture 'out of the Matrix', dvs så langt fra et typisk turistprodukt man næsten kan komme.





















Den næste lysning med græs og blomster - nu er vi næsten fremme ved vores første overnatnngssted.
















I takt med at vi kommer op i højden, så bliver bjergkammene bagved tydeligere. Når man vandrer i Himalaya er der ofte et nyt sæt bjergkamme bag dem man lige er kommet over.















Stammefolkene er allerede ankommet i Kungti Thaach, vores camp ground. De er i gang med at stille vores telte op.














Kvinderne er i gang med at tænde bål. Det er fascinerende, at iagttage hvilken videnskab det i virkeligheden er at tænde et bål i al slags vejr.











Teltene har vi gennem mange år hentet fra Danmark












Anurag i gang med et stykke mango














På billedet ser vi den stolte pensionerede militærmand Thakur Ji. Han har været Anurags tro væbner gennem mange år. I det Indiske militær bliver officerer ofte pensionerede som 50årige.













Kungti Thaach byder på fortryllende udsigtshuller gennem vegetationen.




























Vore heste nyder også turen, især efter at deres bagage er taget af.












Solnedgang med skyer og tinder i leg











Bål og solnedgang
 




Kort over denne tur

    
 
6. Dag 23.5 Til Mang Taach
Denne morgen har vi god tid til at nyde morgenmaden og bjergstilheden. For dagens trek er på ikke over 4 timer. Vi vil vandre over i en anden dal til den smukke camp plads Mang Thaach. Alle vore camp-steder har i århundreder været brugt af nomader og stammefolk. Bortset fra en lille stammelandsby i bunden af dalen er der ingen beboelse i dette område. Vi er alene i naturen. Der er mulighed for at gå små vandreture her, men husk altid at medbringe en af vore lokale ledsagere på sådanne småture. Vi overnatter i vore telte her i denne uberørte og smukke natur.
 





Dagens tur i Billeder
Her er den første trekker ankommet til Mang Taach.










  
Mang Thaach




















Brænde på vej til aftenbålet












I Juni kan man hvile i uendelige blomstertæpper i alle farver. I slutningen af Maj, hvor vi er her, kan vi ikke love at vejrguderne velsigner os med blå blomster. Til gengæld skulle der på dette tidspunkt være de bedste chanser for sol og blå himmel.












En ung mand fra landsbyen læser dagens friske morgenavis fra i går. Geværet er mest med til pynt.













Frokost i Mang Taach












Vore pakheste er glade for at få tidligt fri













Solnedgangen i Mang taach er spektakulær










 
 
7. Dag 24.5 Trekking til Sar Passet
Denne morgen står vi op lidt før solen. For det er nu planen at trekke op til turens højdepunkt,
Sar Passet i 4500 meters højde. Her vil der, hvis vejret er godt være en næsten 360 graders udsigt ud over bjergtinder, hvoraf to tredjedele vil være dækket af sne. Vandreturen vil tage os gennem Nagaaru, en højlandsgræsslette, før den endelige opstigning til passet.

Denne tur er måske ikke for alle, da den er fysisk anstrengende ikke mindst på grund af den tynde luft. I det tilfælde man ikke har lyst eller stamina til denne tur, kan man enten med ledsagelse vende til vores base camps hyggelige omgivelser eller blive i det fortryllende landskab i Mang Thaach.

Efter opstigningen til passet vandrer vi tilbage til vores telte i Mang Taach. Vi overnatter her.

 

 
Dagens tur i billeder

Den første sti op ad bjerget til passet er nærmest som en portal gennem en troldeskov i Tolkiens eventyr.













På vej op mod Nagaru. Stierne er helt trygge på nær nogle få steder hvor man skal være lidt opmærksom og i stedet for at tale med hinanden bør kigge ned på stien. Der er altid nogle stammefolk til rådighed med hjælpende hænder for de, der skulle ønske det.
 













Nagaru er en magisk højslette i 3800 meters højde











Endnu et fortryllende overjordisk billede fra Nagaru












Den sidste strækning fra Nagau op til Sar Passet









Sar Passet


I de korte sommermåneder tager nomaderne deres husdyrhold helt op til Sar Passet











Disse heste tilhører ikke os, men er nomadernes. Vi er gået op til passet, men har ikke behov for heste til at bære opakning da vi ikke overnatter heroppe.













På Sar passets flade top ligger der en lille sø, som nomaderenes får og geder kan nyde godt af.








 




Geder, får og tågeskyer














"Über allen Gipflen ist ruh." - Goethe
















Bjergene i dette område er 'kun' ca. 6.500 meter høje og altså ikke så store som f.eks. Mount Everest. Til gengæld er den der står på Sar Passet i niveau med Mont Blanc i Alperne.













En glad trekker 'on top of the world'















I maj måned er der den største chance for godt vejr uden for mange skyer. Så sandsynligheden for at nyde en udsigt som denne er stor. Des højere vi kommer op, des hurtigere kan vejret imidlertid forandre sig, så det er altid en god ide at holde øje med himlens bevægelser.














Halvt domesticerede himalayahunde findes overalt heroppe. De adskiller sig betydeligt fra hyrdehundene. Disse hunde escorterer nomader og andre vandrere fra punkt a til b, hvor punkt b f.eks. kan være en flod de ikke kan krydse. På den anden flodbred venter så en anden escorthund på at tage over. Hundene kender de bedste veje og holder vagt om natten, hvor de bl.a. med deres gøen holder vilde bjørne og leoparder væk fra forrådsdepoterne. For disse tjenester aflønnes hundene med mad. Jeg talte engang med en israelsk turist som var faret vild netop heroppe. Havde ikke været for en escorthund der fandt ham og derefter ledte ham ned til en landsby, ville han være omkommet, hævdede han.











En enlig vandrer, der dog er tæt på os. Læg mærke til skyerne, der i løbet af et minut kan indhylle hende og gøre orientering umulig.














Selvom luften er iskold heroppe, så kan man som hunden og pigen nyde en stærk og varmende sol
















Et 'the Kilroys were here', gruppefoto.












 

 
8. Dag 25.5 En hvile og nydedag i Base Camp.
Morgentrek tilbage til base camp


 

Dagens tur i Billeder

Hjemme i basecampen er der tid til at klappe køer. Læg mærke til koens størelse












Frisklavede Tibetanske momo's















Aurvedisk massagedag i basecampen.
















EEn tømrer fra Jylland i dyb massagemeditation. Aflappende hovedbundsmassage er en Indisk specialitet, der kan serveres i enhver barbersalon fra Sydindien helt til Himalaya.










 
 
9. Dag 26.5 Afslapning i Base campen
Vi bruger dagen til at slappe af, nyde naturen og de smukke omgivelser. Det er sikkert at vandre en lille tur på egen hånd i området rundt om Ydun, her findes ingen dybe kløfter som andre steder i Himalaya. Vi kan også gå ned på besøg i landsbyen, se børnene blive undervist i skolen eller drikke en kop te med de lokale. Man kan også finde et godt sted til at sidde og nyde udsigten, skrive dagbog eller læse lidt. Der er også, som vist på billederne ovenover mulighed for at bestille aurvedisk massage.

Kullu festmads party

  
10. Dag 27.5 Anden trekkingtur: de vulkanske kilder i Khir Ganga
Efter en god og tidlig morgenmad går vi ned til vejen. Vi kører herfra i jeep til landsbyen Barshaini. Her holder den nyligt konstruerede vej op og vi fortsætter nu til fods. Vi krydser Parvartifloden.  Efter ca. en times vandring når vi til landsbyen Pulga, hvor vi gør et kort snackbreak.
Derefter fortsætter vi på den smalle vandresti videre ind i den vildtvoksende bjergnatur. Vores følgesvend, Parvartifloden, bruser vildere og vildere under os i rejsen opad. Efter et par timers vandring når vi vores første mål: Rudranag, hvor vi slår lejr. Rudra er et urgammelt navn for Guden Shiva. Religionshistorikeren Wilhelm Grønbech hævder at Rudra er det indoeuropæiske navn for Odin. Rudranag ligger som en gryde i niveau med floden i 2600 meters højde. Vandfaldet rejser sig ind imellem som en vandstråle der former sig som en cobra. Dette sted er helligt for alle landsbyerne i området. Guden Shiva har mediteret her i 1000 år siger de.


Efter Rudranag bringer turen os igen ind i et nyt og spændende landskab. Vi følger nu floden videre op ind i skrånende dybe skove fulde af kæmpesten. Efter ca 8 km vandring når vi op til Khir Ganga i 2850 meters højde. Khir Ganga er som Kasol inden for det sidste år blevet til en slags Klondike for vestlige hippier. Her bor også Indiens egne urhippier – de såkaldte sadhuer. Khir Ganga er berømt for sine varme vulkanske kilder. Det svovlholdige vand vi bader i her, siges at have medicinske og helbredende kvaliteter. Under alle omstændigheder er det en fantastisk oplevelse at stige ned i over 50 grader varmt vand, mens man kigger ud over sneklædte bjergtinder. Efter et bad og en pragtfuld aftensmad går vi til ro i vore telte.



O
n the way to Rudra Nag






































































S
nackbreak i landsbyen Pulga





























Rudra Nag













En af vore pakheste fejrer, at det tunge læs lige er fjernet fra den.











Den unge Asha fra landsbyen Shilla fungerer som shaman. Hun begyndte spontant at falde i trance som barn og blev derfor naturligt af omstændighederne udvalgt til at være bindeleddet mellem de animistiske naturmagter og landsbybeboerne.












En sadhu får en kop chai i nærheden af vandfaldet. Læg mærke til hans frisure. I Patanjalis gamle skrifter er der en liste over kendetegn på fremskridt i meditation. Et af punkterne lyder: 'Når fuglene bygger rede i dit hår, har du gjort fremskridt i meditation'.








































Khir Ganga






















Himalaya vokser stadig med ca 7 cm om året da den Indiske kontinentalplade skubber mod nord. Det gør himalaya til en riftzone, med vulkansk aktivitet. Der er derfor mange varm kilder i bjergene til glæde for både lokale og turister.









Det vulkanske kildevand samles i dette bassin. Vandets temperatur skifter, men er som regel omkring over 45 grader varmt. Det tager derfor lidt tid at vænne sig til det.









Et bad med en flottere udsigt findes ikke.




















Himalayahøje hashhellige farende svende - ikke på flasken, men på piben. - Ja, hvor findes der en 'højere' vagabondkultur?
Læg mærke til sadhuen til venstre. Han har en metalplade foran sin penis for derigennem at vise at han lever i cølibat.
Disse sadhuer tilhører en orden af 'Naga Babaer'. Nag baba betyder slangefader, og det er et religiøst navn til den, der har levet mindst 2 år i en jungle eller et andet ugæstfrit område, uden tøj eller andre af civilisationens hjælpemidler. I disse år må man kun leve af, hvad man kan samle op fra jorden såsom frugter, nødder og rødder. Hvis man overlever sult, sygdom og slanger i denne periode, betyder det, at Gud har udvalgt en.

 













På cafe i Khir Ganga. Her kan man få den bedste ginger-lemmon-honey the, der i øvrigt smager bedst efter en banana-honey-ginger pancake.














  

11. Dag 28.5 Tilbage til Base Camp
Om aftenen, når solen er gået ned kommer folkene fra landsbyen op og fester med os. De vil danse deres lokale Nati danse med os. Selv efter en lang dags hårdt arbejde er deres livsglæde i topform. På billedet forneden kan du se hvordan man kan lære at blæse op til dans. Livsglæde …  kunne man tale om I-landshjælp?



Dagens tur i Billeder


Dance party










































































































 









 
 
12. Dag 29.5 After breakfast. Morning travel to the village Bhekili. Lunch in Bhekeli. With minibus to Chandigarh and train to New Delhi.
 
 
13. Dag 30.5 With early morning train to Agra. Sightseeing in Agra: Taj Mahal and the Red Fort
Back to Delhi with late afternoon train.
 
14. Dag 31.5 Departure from New Delhi International Airport.
   
 
       
 
      ^ top
 
 

.

  © copyright 2005